krypton.dk krypton•dk
Krypton > Kongernes Dal > Baggrund  
 

 



USA i 1920'erne

Det der kendetegner USA i tyverne, er fest og overflod. Årtiet står i skarp kontrast til Første Verdenskrig i den ene ende og depressionen i den anden. Industrien blomstrede i tyverne, og den store forbrugsfest var i gang. Biler blev masseproduceret, hestevognen var fortid. Bilen gav folk en bevægelsesfrihed som man ikke havde kendt før. Det blev mere attraktivt at bo i forstæderne som derfor voksede, og med en bil var det også nemt at tage et smut til feriehuset ved vandet hvis lysten skulle melde sig.

I 1927 havde cirka en ud af 10 amerikanere bil (til sammenligning havde en ud af hver 50 englændere bil). Også radioer og grammofoner blev masseproduceret og blev dermed hver mands eje; musik blev dermed en stor del af almindelige menneskers hverdag. Dette gav blandt andet grobund for jazzmusikken som blev utrolig populær.

Folkefesten foregik under forbudstiden. Fra den 16. januar 1920 var der totalt forbud mod at sælge alkoholiske drikke i USA. Dette betød dog ikke at amerikanerne holdt op med at drikke - de fandt bare andre veje ad hvilke de kunne skaffe de eftertragtede dråber.

Spritbranchen blev hurtigt overtaget af en mere og mere velorganiseret kriminel underverden som enten smuglede sprut fra Canada og Mexico eller fremstillede den selv (man kan her nævne Al Capone). Et væld af smugkroer, speakeasies, blomstrede frem. I 1929 fandtes der i New York omkring dobbelt så mange smugkroer som der før forbudet fandtes almindelige kroer. Selvfølgelig havde forbudet sine tilhængere, specielt i syden og midtvesten hvor der boede mange norske og svenske invandrere, var forbudet populært.



Providence

USA's udenrigspolitik var præget af isolationisme. Efter patriotisk at have klaret Første Verdenskrig vendte USA i tyverne nærmest resten af verden ryggen, man viste meget lidt interesse for hvad der foregik i Europa og koncentrerede sig mest om indenrigspolitik. I patriotismens navn indledte man en heksejagt på revolutionære af enhver art, så som kommunister, anarkister og socialister, som man påstod hovedsagelig kom fra Syd- og Østeuropa. Man forsøgte at begrænse indvandringen og favoriserede indvandrere fra Nordvesteuropa som man påstod var nemmere at amerikanisere. Ku Klux Klan fik vind i sejlene; den opererede mest i sydstaterne og i midtvesten (specielt i Kansas og Indiana), men opfattelsen af at den hvide (ariske) mand er højt hævet over negre og andet revl, var ganske udbredt i hele USA.

Tyverne er også årtiet hvor kampen for ligestilling mellem kønnene begyndte at bære frugt. Kvinder fik stemmeret i 1920 i USA, og på arbejdsmarkedet begynder kvinder at få mere indflydelse. Der var selvfølgelig lang vej endnu, men man var på vej.

Fremtiden så generelt lys ud i USA i 1927 (i hvert fald hvis man ikke var neger i sydstaterne), og folk havde en fast tro på at det kun kunne blive bedre.



Ægypten

Træk af oldtidens Ægyptens historie


Værktøj og arkæologiske artefakter indikerer at der har levet mennesker i Nildalen i cirka 60000 år. Arkæologiske fund tyder på at en dominerende politisk og religiøs kultur dukkede op omkring 3300 f.v.t. Kort tid herefter erobrede Menes, der betragtes som den første farao, deltaet og det smalle stykke opdyrkede land langs Nilen og forenede det Øvre og Nedre Ægypten.

Nilbredden

Historikere opdeler ægyptisk civilisation i fire perioder: Gamle, Midterste og Nye Kongeriger samt den Sene Periode. Disse perioder er adskilt af Første, Anden og Tredje Mellemperiode. I disse tidsperioder blev de politiske opdelinger i Midterste og Øvre Ægypten ødelagt under svage lederes indflydelse; den centrale regering blev opdelt, og landets administrative autoriteter blev ødelagt.

Tidlige ægyptere levede under en absolut regent, faraoen, som blev æret som en gud. Kun faraoens ansvar over for folket lagde bånd på deres himmelske rettigheder. I senere tidsperioder blev faraoerne stadig opfattet som guddommelige, men regerede hovedsagelig i kraft af politisk og militær magt.

Den første store ægyptiske kulturperiode er kendt som Det gamle Kongerige (c. 2755 - 2255 f.v.t.) og omfattede det tredje til sjette dynasti. Det tredje dynasti er kendt som den gyldne tid for kulturel fornyelse og energi. Litteratur og medicin gjorde fremskridt, og præsterne, der forsøgte at forene den kaotiske samling af guder og gudinder, kodificerede Ægyptens teologi. For at tage vare på statsanliggender og konstruktionsprojekter begyndte kongen at udvikle et effektivt bureaukrati. De første pyramider blev bygget i denne periode.



Pyramider

En voldsom kulturel renæssance, kendt som det Midterste Kongerige (2134 - 1784 f.v.t.), udviklede sig under det ellevte dynasti. Arkitekturen var karakteriseret af renhed i linjerne og kontrollede proportioner. Der blev fremstillet superbe dekorative kunstværker, specielt værdifulde metalsmykker og fajance - herunder de velkendte blåglaserede flodheste dekoreret med malede vandplanter.

Det 16. århundrede f.v.t. markerede begyndelsen på en periode med internationale erobringer, kaldet Det nye Kongerige. (1570 - 1070 f.v.t.) Kriger-faraoer etablerede militærposter langs den øvre Nil og langt ind i Nubien og Syrien og gjorde en ende på Ægyptens politiske isolation. Immigranter fra hele imperiet fik Ægyptens befolkning til at vokse kraftigt og indførte nye skikke, moder og sprog

Persiske invasionsstyrker besatte Ægypten i det sjette århundrede f.v.t. indtil 332 f.v.t. hvor Alexander den Stores styrker satte en stopper for det persiske herredømme. Efter hans død i 323 f.v.t. delte Alexanders generaler hans imperium. Ptolemaios indtog Ægypten og deklarerede sig selv som farao og grundlagde dermed Ægyptens sidste dynasti.

Det ptolemaiske Ægypten var en af stormagterne i den hellenistiske verden; af og til bredte dets herredømme sig over dele af Syrien, Lilleasien, Cypern, Libyen, Fønikien og andre lande. Under ptolemaierne blev Alexandria et kulturelt og intellektuelt center i den gamle verden. Den ptolemaiske linje sluttede med Kleopatras selvmord i 30 f.v.t.

I næsten syv århundreder efter Kleopatras død kontrollerede romerne Ægypten. De behandlede landet som en værdifuld kilde til rigdom og profit og var afhængige af dets kornforsyninger. Da den romerske kejser Konstantin kom til magten, konverterede han til kristendommen; i 313 e.v.t. gav han kejserlig stadfæstelse af den kirkelige doktrin. Den nye romerske ortodoksi var på mange måder i uoverensstemmelse med den etablerede kristendom i Ægypten, kendt som "koptisk" kristendom. Der opstod religiøse konflikter. Til sidst udskilte kopterne sig og udpegede deres egen patriark i Alexandria.


Træk af det moderne Ægyptens historie

Det islamiske Ægypten
Fra 641-1517 e.v.t. blev Ægypten regeret af guvernører der blev udpeget af lederen af den muslimske samfund, kaliffen. I 1517 erklærede den tyrkiske sultan Selim Ægypten for tyrkisk ejendom som en del af det ottomanske imperium.

Napoleon Bonaparte invaderede Ægypten i 1798 og besatte landet indtil 1801; dette var begyndelsen på en ny europæisk interesse i Ægypten. I 1805 overtog Muhammad Ali, en ottomansk general fra Albanien, magten i samarbejde med den lokale befolkning. Han sørgede for et solidt økonimisk grundlag i Ægypten og importerede vestlig teknologi og kultur. Gennem krigsførelse udvidede Ali det ægyptiske imperium til Den arabiske Halvø og Sudan.

Ægypten under Frankrig og England
Efter Muhammad Alis død i 1849 kom Ægypten mere og mere under europæisk indflydelse. Engelske interesser i Ægypten bundede i Suezkanalen der var den korteste vej til Indien og en kilde til bomuld til de engelske væverier. Engelske løfter om at rømme landet gik i sig selv igen efterhånden som Ægypten og Suezkanalen spillede en stadig større rolle i den engelske middelhavsforsvarsstrategi. Da Tyrkiet gik ind i Første Verdenskrig på Tysklands side, blev Ægypten deklareret som engelsk protektorat.

Efter krigen rejste der sig voldsomme og voldelige protester over det engelske overherredømme. Volden fortsatte indtil 1922 hvor England erklærede Ægypten for et selvstændigt monarki under kong Fuad I, idet England dog forbeholdt sig retten til at forsvare landet og beskytte Suezkanalen. Efter en traktat i 1936 måtte de britiske styrker trække sig ud af landet bortset fra Kanalzonen. Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig forblev Ægypten neutralt. Englænderne slog de tyske tropper i slaget ved El Alamein i 1942.

Det moderne Ægypten
I 1948 gik Ægypten og flere andre arabiske stater i krig for at forhindre oprettelsen af staten Israel. Hæren gav regeringen skylden for manglende succes og vendte sig mod kong Faruk, søn af Fuad. I 1952 blev kongen afsat af hæren under ledelse af general Mohammed Naguib. I 1953 blev Ægypten deklareret som republik.


Ægyptisk geografi og natur

  • Areal: 994300km2
  • Hovedstad: Cairo
  • Indbyggere (1926): 14,2 mio.
  • Indbyggere (2001): omkring 68 mio.

Ægypten gennemskæres af Nilen der afhængig af målemetode, definitioner og overbevisning, er verdens største eller næststørste flod. Nildalen, hvor floden løber, og det ca. 12000km2 store Nildelta samt enkelte spredte oaser er de eneste frugtbare områder i Ægypten der ellers består af sand- og stenørken. Øst for Nilen findes den Arabiske Ørken, og vest for den Libyske Ørken. Mod syd indgår også en del af den Nubiske Ørken i Ægypten. Traditionelt betegnes området i og omkring Nildeltaet Nedre Ægypten, mens området omkring Aswan ca. 1300 km syd for Nilens udløb kaldes Øvre Ægypten.



Oprettet
Flemming Lindblad Johansen
Opdateret 2003-02-14
Flemming Lindblad Johansen